Tag-arkiv: Ladyboy

Det tredje køn – Ladyboys

BEFOLKNING OG SAMFUND

DET TREDJE KØN
DEN 15. JANUAR 2015 skete der noget opsigtsvækkende i Thailand: En embedsmand trådte frem for pressen og proklamerede, at den nye forfatning ville anerkende et tredje køn. Mand, kvinde og så altså det tredje køn. Kønnet fik ikke i den forbindelse et navn, men Thailand har gennem tiden benyttet flere udtryk for de personer, som dyrkede en identitet et sted mellem mand og kvinde. En “tom” er en kvinde, der opfører sig meget maskulint. En “kathoey” er en mand, der opfører sig meget feminint. Særligt de mange kathoeys har måttet kæmpe for et officielt navn til deres sammensatte identitet. Til gengæld har de om nogen været bølgebrydere i kampen for at opnå rettigheder for det tredje køn.

KVINDER AF EN ANDEN SLAGS
Thailand synes at have særligt mange mænd, der klæder sig og opfører sig som kvinder. Og det bemærker turisterne. For mange kathoeys tjener til dagen og vejen i turistindustrien og servicesektoren. I de største turistbyer findes for eksempel flere teatre, hvor rollerne alene spilles af kathoeys. Der er tale om kabaretunderholdning, der ofte er fuldt på højde med shows i fx Las Vegas. Og vejen til en plads i storskrydende kostymer er hård. De optrædende ligner ikke bare kvinder, men bliver bedømt på, om deres ansigtstræk og fremtoning er en model værdig. Desuden skal de kunne danse, være underfundige og selvironiske, og ikke mindst skal de være højtidelige omkring deres status som “kvinder af en anden slags”. Det er udtrykket, som mange kathoeys selv benytter til at beskrive deres køn. Gennem de sidste 25 år har de kæmpet en kamp for at blive anerkendt som hverken mand eller kvinde.



EN SMUK BOKSER
En af dem, som i bogstavelig forstand har kæmpet for retten til at være et tredje køn, er Parinya Charoenphon. Han blev født i 1981 som dreng, men følte sig som en pige. I 1998 debuterede den 16-årige Parinya på Thailands nationalstadion for thaiboksning med makeup og feminine bevægelser. Den i øvrigt dygtige thaibokser blev senere portrætteret i filmen Beautiful Boxer i 2003. På daværende tidspunkt havde Parinya gennemgået en kønsskifteoperation, og var blevet et ikon for mange af Thailands tredje køn. Og måske har den smukke bokser også været med til at skabe større accept af kvinder i thaiboksning. Før årtusindskiftet var det et sjældent syn med kvinder i den fysisk me-get krævende sport. I dag kæmper kvinder på lige fod med mænd, 5 gange 3 minutter, og det anslås, at op mod 10.000 thailandske kvinder dyrker sporten.

HVERDAGEN SOM TREDJE KØN
De fleste kathoeys finder arbejde i serviceindustrien, på hoteller og i restauranter, men sjældent i deres nabolag. For når det kommer til stykket, bliver mange udsat for diskrimination i landsbyen, der — trods buddhismens fortaler om høj tolerance — udviser meget begrænset forståelse for det tredje køn. En omfattende rapport, som det amerikanske agentur for international udvikling udsendte i 2013, kortlagde store udfordringer for det tredje køn, når det drejede sig om feks. jobmuligheder inden for statsapparatet, som lærere, læger eller advokater. Så selvom Thailands tredje køn nu kan få et pas med et særligt symbol stemplet i, så er gruppen folk med anden seksuel orientering forment adgang til forsikring, lånoptagelse og muligheden for at blive gift på lige fod med heteroseksuelle. Og det selvom Thailands lovgivning i princippet skal behandle mænd, kvinder og det tredje køn lige.

ET SPØRGSMÅL OM SEKSUALITET
“Vi er nødt til at forsvare alle seksuelle orienteringer, og vi opfatter alle lige uanset seksuel orientering”, lød det fra embedsmanden, som annoncerede det nye køn i Thailand i 2015. Thailand har i mange år haft ry for at være accepterende over for homoseksuelle, og det første magasin for folk med anden seksuel orientering så dagens lys i 1983. Men som LGBT-aktivisten Natee Teerarojjanapongs forklarede i 1989, var homoseksualitet noget, man kender til, men ikke kendes ved. Alligevel blev der arrangeret optog og festivaler, der hyldede homoseksualitet særligt på turistdestinationerne, hvor mange udlændinge deltog. Men det var ikke før end 2002, at lovgivningen blev ændret, så homoseksualitet ikke længere opfattedes som en mental forstyr-relse. Det fik i 2005 det thailandske militær til at optage rekrutter med “anden seksuel orientering”. Og senere blev kathoeys undtaget fra militærtjeneste, hvis de kunne fremvise synlige fysiske ændringer på deres køn.

DE ANDRE KØN
Mens den officielle accept af det tredje køn kan ses som en sejr for nogle af Thailands minoriteter, så halter det stadig på mange fronter med ligestillingen. Kvinder i Thailand er afhængige af mandlige munkes velsignelser. De er særligt udsatte over for vold fra deres mandlige ægtefæller. Det er veldokumenteret. Og vejen til magten i Thailand er overvejende en maskulin motorvej, hvor Thailands kvinder kun sjældent får mulighed for at køre i yderbanen. Da landet i 2011 fik sin første kvindelige premierminister, Yingluck Shinawatra, blev det i første omgang tolket som en sejr for ligestillingen i Thailand. Men ofte har hendes politiske liv mere drejet sig om at parere sexistiske bemærkninger: “Hun er jo bare køn”, har parolen lydt, når politiske modstandere og kommentatorer i medierne har fortolket Yinglucks politiske formåen. Og paradokset i Thailand i dag er, at landet er stærkt diskriminerende over for kvinder i mange sammenhænge, og samtidig udstråler landet en evne til at rumme forskelligheder – og altså også et tredje køn.

(DET ER OFTE FØRST, NÅR EN KATHOEY SIGER NOGET, AT MAN GENKENDER MANDEN I KVINDEN.)