Tag-arkiv: Bangkok

Bangkok

BANGKOK
Betagende, bedragende, beskidt og blændende smuk. Betagende i morgensolens refleksioner på himmelstræbende glasfacader. Bedragende midt på dagen, når bare tæer brænder på tempelgrundens gulv. Beskidt, når eftermiddagstrafikken stønner i længselsfuld venten. Og blændende smuk, når skæret fra neon og guld rammer floden i dens vuggende rytme mod nattero.

Storbyen vokser. Nye kvarterer skyder frem, hvor der engang var rismarker. Nye veje konstrueres oven på gamle, som et etagebyggeri af beton, asfalt og vejsideramper. Selvom Bangkok i mere end en menneskealder har været en millionby, er det først ved indgangen til det 21. århundrede, at Thailands hovedstad kan kalde sig en moderne metropol. Undergrunden er udvidet med en metro, og i 15. sals højde summer højbanen, der meget passende hedder himmeltoget. Byens godt 7,5 mio. biler brummer i kø meget af tiden, og gennemsnitsfarten i morgentrafikken er 15 km i timen.



Derfor udbygges Bangkoks offentlige transport. Om 15 år forventes et Storbangkok at rumme 495 km trafikalt netværk i flere etager; i dag sørger 84 km (tog)-spor for at fragte mere end 1 mio. daglige pendlere på tværs af storbyen. “Østens Venedig” var engang Bangkoks salgstale til pionerrejsende i området. Og
(BANGKOK ER EN AF ASIENS MEGABYER MED ET UOFFICIELT INDBYGGERTAL PÅ 10-12 MIO. MENNESKER)
centrum var den kongelige ø Rattanakosin der i 1782 blev anlagt ved herskernes flod, Chao Phraya. Siden er husbåde og flodens’ handelsveje blevet afløst af himmelstræben-de bygninger i beton og en asfaltjungle i op til tre niveauer.

På Kongeøen glimter byens guldbelagte tempelspir endnu, og treetagers handelshuse strækker sig mod Chinatown i syd og Banglamphu i nord. Her kan man side om side opleve blomstermarkeder, bygninger med patina og kinesiske forretningsdrivende, der sælger helbredende urter og nudelsuppe. For Bangkoks udvikling er gået hånd i hånd med de driftige kinesere, som ankom i 1800-tallet i søgen efter arbejde – Chinatown er en markedsplads i øjenhøjde, der har et gigantisk, airconditioneret stormagasin til gode. Men endnu rummer Bangkok og Thon-buri – dens søsterby på modsatte side af Chao Phraya-floden – et indtagende kanallandskab af afsides verdener. Bangkoks vandveje er en billig og fotogen rejserute i en levende millionby med sjæl og fortid. planlægger sin færd. For mens mange af byens klassiske attraktioner ikke har mærket den infrastrukturelle revolution endnu, så er Bangkoks 50.000 hotelsenge spredt ud over en by på størrelse med Bornholm.

Bangkok kan virke som en ubarmhjertig labyrint. Listen med attraktioner er alenlang og geografisk uoverskuelig. Men der er råd: Sæt tempoet ned. Stop op midt i mylderet. Søg med folket til deres foretrukne steder, og få indtryk af thailandske sædvaner, indkøbsvaner og helligdomme.

Det er hverken de vilde blommers eller englenes by. Bangkok er mere et ufatteligt kaos, holdt på plads af de mest storslåede paladser Thailænderne kalder Bangkok, der betyder De Vilde Blommers By, Krung Thep, eller Englenes By.

For at være helt korrekt er Bangkoks fulde navn Krungthepmahanakhon Amonrattanakosin Mahintha-rayutthaya Mahadilokphop Nopphosin Ratchathaniburirom Udom-rathaniwetmahasa Amonphiman Awatansathit Sakkathatiya Witsanu-kamprasit, eller på dansk: Englenes By, De Udødeliges Store By, De Ni Ædelstenes Storslåede By, Kongens Sæde, De Kongelige Paladsers By, De Inkarnerede Guders Hjem, Rejst af Visvakarman på Indras Bud. Bangkok var i starten en by med kanaler og elefantstier, og i stedet for at tilpasse den til de trafikale forhold i dag har man ganske enkelt asfalteret de gamle stier og fyldt mange kanaler op med beton. Bangkoks befolkning er næsten blevet tidoblet siden Anden Verdenskrig.

I dag bor hver ottende thailænder i Bangkok. Den næststørste by i landet er kun en fjortendedel så stor. Bangkoks vækst synes ude af kontrol, et indtryk der forstærkes af sneglefarten i byens trafik, der ikke står tilbage for nogen i verden. Ved første blik synes Storbangkok med sine 15 millioner mennesker at være en forvirrende blanding af nyt og gammelt og ubestemmeligt og eksotisk og almindeligt og ubeskriveligt, alt blandet sammen til en stor forvirring af en by. Når Bangkok ikke er en velordnet by, skyldes det ganske enkelt, at det har den aldrig været, undtagen Rattanakosin, det royale hjerte, hvor kongerne byggede deres paladser. Byggekaoset begyndte for alvor i slutningen af 1950’erne, og en stor del af det, der i dag skæmmer, stammer fra dengang – høje kontorbygninger og internationale hoteller side om side med traditionelle butikker og ærværdige religiøse helligdomme.



For at imødekomme thailændernes forkærlighed for biler og de heraf afledte bilkøer er der anlagt flere motorveje (ofte en etage over gade-niveau) for at reducere indbyggernes rejsetid. Og den 5. december 1999 på den lykkevarslende dag for kong Bhumibols fødsel indviedes høj-banen BTS, også kaldet Skytrain. I starten var de lokale ikke særlig vilde med Skytrain, men nu har alle – lokale såvel som besøgende – indset, at den kølige, airconditionerede komfort er en perfekt måde at klare byens trafikpropper på. Man er nu i gang med at udbygge nettet til det ydre Bangkok. Endnu et trafikalt projekt, undergrundsbanen Metropolitan Rapid Transit Authority (MRTA, populært kaldet »metroen«, eller »subway«) åbnede i 2004, hvilket yderligere forbedrede livet i den stærkt trafikerede storby.