Phuket

DET SYDLIGE THAILAND

PHUKET

Længe før Ko Samui kom i rampelyset, var Phuket det første valg, når det kom til badeferie i Thailand. Det er det stadig, og til forskel fra Pattaya, har Phuket bevaret sin tropiske charme.

Phukets fysiske skønhed er endnu større end dets fremragende strande. Denne skøn-hed stammer fra de farverige landsbyer, kokoslundene og gummiplantagerne, lige så meget som den kommer fra det brogede tæppe af vilde blomster og de skovklædte bakker som baggrund. Ude i havet vrimler koralrevene af liv. I monsunsæsonen fra maj til oktober kan den barske brænding og stærke vinde gøre badning farlig. østkysten består først og fremmest af klippefyldt, stille vand, mudderbanker og mangrove. Næsten alle Phukets gode strande befinder sig på øens vestkyst.



Phukets indbyggere udstråler den selvtillid, som øboer har, når man nyder godt af en ø, der er rig på råstoffer. I århundreder var Phuket tilbagestående. Den lange vej mod syd fra Bangkok, den manglende bro, dårlige veje på øen og en tilsyneladende manglende interesse i at udvikle den til feriested betød, at den levede en isoleret tilværelse i årtier på trods afdens råstoffer som tin, gummi og kokosnødder. Phuket Lufthavn fik først international status i 1970’erne, så tin- og gummikøbmændene kunne få let adgang til Penang, Kuala Lumpur og Singapore. Ingen tænkte på turisme dengang.

I slutningen af 1970’erne begyndte den at dukke op på de rygsækrejsendes verdenskort. De boede i fiskernes bun-galows eller camperede på stranden ved Patong på øens vestkyst. Så blev rygtet om øen udspredt, og entreprenø-rer kom hertil. Lufthavnen blev udvidet, så passagerflyene kunne lande, jordvejene blev jævnet og asfalteret. Da turistdollars begyndte at strømme til strandene, voksede øen til at blive den rigeste provins i Thailand, kun overgået af Bangkok. Størstedelen af Phukets velstand kommer nu fra turismen.

Selv om der kun er 10.000 indfødte indbyggere på Phuket, anslår man, at der nu bor og arbejder 240.000 tilflyttede thailændere fra alle rigets provinser her på øen, mest med turist-relaterede aktiviteter. Tsunamien i 2004 skabte en serie kæmpestore bølger, som hamrede ind mod Phukets vest- og sydvestvendte kyster og beskadigede mange feriecentre, restauranter og-an-dre virksomheder. Værst gik det ud over Kamala og Bang Thao, tæt efterfulgt af Patong og Nai Nan. Heldigvis er genopbygningen nu færdig, og Phuket er tilbage på banen.

BYEN PHUKET

Vejen fra Phang Nga går over den 600 m lange Sarasin-bro til Phuket, en ø næsten på størrelse med Bornholm. Turen til byen Phuket 30 km mod syd når hurtigt krydset ved Ban Tha Rua 0, der fører til Surin Strand og Khao Phra Taew Nationalpark, og domineres af to bronzestatuer af kvindelige krigere med draget sværd. Det er søstrene Chan og Muk, som i 1785 førte en hær af landsbyboere mod burmesiske soldater.

I modsætning til mange andre provinsbyer har Phuket, på øens sydøstkyst helt sin egen identitet. Stilen tegnes af de smukke huse i kolonistil, der blev bygget af tin- og gummibaronerne i slutningen af 19. århundrede, efter at en ildebrand havde lagt byens centrum øde. Thanon Thalang, Thanon Phang Nga og andre mindre gader er fulde af forretninger i kinesisk-portugisisk stil. Rækkehusene i tre etager blev bygget af kinesere med middelindkomst til deres store familier. Stueetagen fungerer som regel som forretning og entre, mens der er beboelse på de andre etager. Oven over og ned langs dørene hænger der store skilte med skrifttegn i guld for ar identificere den familie, der bor i huset. Chartered Banks bygning, Thai Airways kontorbygning og andre, med deres buede loggiaer, ligner bygningerne, i kolonistil i Singapore og Penang.

De gamle bygningers charme forstærkes af de mange kinesiske altre, der med deres klare farver liver op i gadebilledet. Læg mærke til det farverige Jui Tui tempel og dets nabo Put Jaw som begge ligger lige efter markedet på Thanon Ranong.



Som i mange lignende kinesiske helligdomme i Asien er hovedalteret viet Quanyin, barmhjertighedens gudinde. Uden for byen er den eneste bemærkelsesværdige bygning Wat Chalong. Det ligger 6 km længere mod syd på ringvejen, der løber vest for byen. Det overdådigt dekorerede tempel er berømt for den bladguldsdækkede statue af Luang Pho Chaung, templets abbed, der var berømt for sine evner som læge.