Personlig Sikkerhed i Thailand

Personlig sikkerhed og sundhed
Thailand er et relativt sikkert land, og enkle forholdsregler omkring sikkerhed og sundhed holder langt de fleste besøgende fri for problemer. Undgå kundehajer, hold Dem væk fra grænseområder med uro, pas på værdigenstande og undgå at opholde Dem i eller spise i snavsede omgivelser. Nødtjenesterne både for sundhed og kriminalitet er effektive overalt i Bangkok og provinshovedstæderne. Det er en tommelfingerregel, at jo mere afsides et område er, jo højere er sundhedsfaren og jo mindre hjælp kan man regne med i tilfælde af uheld. De største hospitaler i Bangkok, Chiang Mai, fe-riesteder og de fleste større byer har moderne udstyr og veluddannede læger, der ofte taler godt engelsk.

Nødsituationer
Der findes ikke landsdækkende nødtelefonlinjer, og ikke alle telefonister taler engelsk. Har De brug for engelsktalende hjælp, kan De ringe til Tourist Assistance Centre, som kan kontakte den nødvendige tje-neste. Telefonen her er åben fra kl. 8-24, herefter er De henvist til engelsktalende hotelpersonale. Kan også hjælpe inden for kontortiden. Metropolitan Mobile Police dækker generelt uheld i Bangkok. Hospitalerne i Bangkok har døgnåbne skadestuer og akut-afdelinger.



Generelle regler
Bangkok er trods sin størrelse en ret sikker by. Der findes vold og kriminalitet i byen, men langt de fleste besøgen-‘ de berøres ikke af den. Almindelig omtanke og sund fornuft er de bedste midler til at undgå problemer. Vær på vagt ved turistseværdigheder samt bus- og jernbanestatio-ner, der vrimler med kunde-hajer og lommetyve. Undgå at vifte med store, kontante beløb og hold øje med bagagen. Ef-terlader De værdigenstande i en hotelboks, skal De sørge for at få en kvittering, og lad ikke kreditkort være ude af syne, når De betaler for indkøb. Det er sket, at turi-ster er blevet bedøvet og bestjålet i langdistancetog og busser, så afslå høfligt mad og drikke fra fremmede. Thailand er et fint sted at købe ædelsten, men lad Dem ikke friste til at købe større mængder for at sælge dem vi-dere, med mindre De kender markedet ud og ind. Ekstra påpas-selighed er nødvendig i afsides egne af landet, i fattige kvarterer i byerne, eller hvis De rejser alene.

Narkotika
Thailands lov forbyder køb og salg af opium, heroin og marihuana. Anklage for besiddelse, smugling eller handel kan føre til fængsel i 2-15 år, eller, i ekstreme tilfælde, dødsstraf. Grænseområderne i Nord tiltrækker narkosmuglere. Pas på fremmede i disse områder og lad ikke bagage være uden opsyn. Gå aldrig med til at indlevere en ‘venlig’ fremmeds kuffert i lufthavne.

Farlige områder
Det kan være farligt at opholde sig i grænseområder. Skiftende politiske forhold, stammeuroligheder og svagt definerede grænser har gjort visse områder af Thailand problematiske. Khmer Rouge indfald kan være en trussel langs grænsen til Kampuchea, hvor der også kan være landminer og lure-miner. Der er hyppige sammenstød ved grænsen til Burma, og det er bedst ikke at rejse alene i dette område. I visse dele af det sydligste Thailand kan den militante, muslimske gruppe PULO (Pattani United Liberi tion Organization) udgøre en trussel. Brug Deres sunde fornuft og hold Dem væk fra de mest afsides grænseegne.