Om

Jeg har lavet denne side, for at give et lille indblik i hvordan man kan navigere rundt i dejlige Thailand. Siden bygger udelukkende på egne erfaringer samt på venners erfaring når de har været afsted. Thailand er et land i rivende udvikling og steder som var fuldstændig ukendte for 10 år tilbage, kan være de helt store turistfælder den dag idag.

Har du spørgsmål, ris eller ros, er du mere end velkommen til at smide en mail. Jeg vil forsøge at svare efter bedste overbevisning, hvis dette skulle være muligt. Er der noget hvor jeg må være et svar skyldigt, så vil jeg hellere end gerne prøve at undersøge din forespørgsel og vende tilbage med et svar hvis det er muligt.

Jeg vil løbende opdatere bloggen på både indland og udlandsnyheder, dvs jeg opdatere når jeg selv rejser til Thailand og når jeg blot læser nyheder fra dette dejlige land. Der er ingen tvivl om at Thailand formentlig er nummer 1 rejsedestination når det kommer til at rejse til østens perle. Er der steder eller emner du ønsker jeg skriver om, så smid gerne en lille besked i kontakt-formularen, så vil jeg helt sikkert kigge på det og vende tilbage ved lejlighed.

Bloggen drives udelukkende af mig selv, og på frivillig basis, da jeg elsker at rejse og udforske disse eksotiske steder som findes rundt omkring i verdenen, og især i skønne Thailand.